Great!

Det kan lyde underligt i disse Brexit-tider, men Storbritannien var faktisk et af de mest interessante og mest stabile steder at investere i ejendomme for ganske få år siden.

Hvor andre udbød både tyske, svenske, engelske og danske ejendomme, havde Estatum 100 % fokus på Storbritannien, hvor afkastet ikke nødvendigvis var skyhøjt, men til gengæld stabilt. Derfor blev ‘Great Britain. Great Investments’ det tema, Estatum gik til markedet med.

‘Great’ er en brandbog, der indeholder Estatums strategi, og derfor blev bogen i første omgang brugt internt. Det gav medarbejderne en meget større forståelse af den arbejdsplads, de var en del af, men også nye kunder og leverandører nød godt af den smukke bog. Bogen blev til i samarbejde med designer Muggie Ramadani, og de flotte fotos blev lavet af Mikkel Bache.