Er vi fedtede nok?

Vi er alle blevet fedtforskrækkede, og det er en stor misforståelse, at fedt skulle være en dårlig ting. Tværtimod.

Jo mere fedt, jo mere smag, og desto længere holder du dig mæt. At fedt er dårligt, er en af de mest sejlivede myter, der er med til at styre vores spisevaner. Det har Coop besluttet at ændre på. Fremover skal vi alle være meget mere bevidste om, hvad det er, vi putter i munden, og hvad det er, vi sætter på bordet.